Urban Lab 

Hvad skal byer tilbyde i fremtiden? Hvordan skaber vi levende byrum, der er interessante at opholde og bevæge sig i for byens borgere?

Urban Lab er et tværkommunalt projekt, hvor otte midtjyske kommuner i fællesskab undersøger fremtidens byrum og brugen heraf. Urban Lab er et "urbant laboratorium", som sætter fremtidens byrum og byliv i fokus.

Urban Lab er et kompetenceudviklingsprojekt og et innovationsprojekt. Målet er at finde værktøjer til at skabe levende byrum. I Urban Lab undersøges fremtidens byrum gennem en række analyser og konferencer for forskellige aktører inden for byudvikling, blandt andet fra kommunernes kultur- og byplanafdelinger.

Urban Lab afvikler samtidig en række nedslag, hvor konkrete bylivsgreb bliver afprøvet gennem midlertidige projekter af kunstnerisk og kulturel art. De kunstneriske og kulturelle nedslag afvikles i alle otte deltagerbyer.

Urban Lab tager afsæt i konkrete byomdannelses-projekter i otte deltagende byer i Region Midtjylland: Hammel (Favrskov Kommune), Herning Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Randers Kommune, Silkeborg Kommune, Viborg Kommune og Aarhus Kommune. Projektet løber fra 2013 til 2017 med en række konferencer og nedslag i byrummet.

Urban Lab er støttet af Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad og Region Midtjylland.

 

 



Urban Lab

Tone Lassen - Styregruppen i Urban Lab
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens

Tlf.: 51562439

tone.lassen@randers.dk