layoutelementlayoutelement
 
Byskoven Horsens
Midlertidighed som greb i Horsens midtby - her afprøvet med "Byskoven".

Temaer

Urban Lab vil i perioden 2014-2017 behandle en række aktuelle temaer gennem en række konferencer, workshops og kunstneriske nedslag, som er relevant for de otte deltagende byer og deres omdannelsesprojekter. Find en oversigt over konferencer og workshops samt hvilke temaer, der behandles nedenfor.

 

Fra 2014 – 2017 vil Urban Lab behandle en række temaer gennem workshops, konferencer og kunstneriske nedslag. Temaer er grupperet i tre søjler:

Søjle 1: Proces

Workshop 0 - "Afklarende workshop". Byrum, byliv og omdannelsesprojekter i de otte deltagende kommuner i relation til Urban Lab. Afholdt i marts 2014 i Holstebro Kommune.

Konference 1 - "Stedsidentitet". Hvordan finder man et steds identitet – og hvordan bruger man det strategisk? Afholdt i februar 2015 i Hammel, Favrskov Kommune.

Konference 2 - "Strategisk byomdannelse og byudvikling". Hvordan fastholdes de oprindelige intentioner i planlægningen, når der opereres med en lang planlægningshorisont. Afholdt i juni 2015 i Herning Kommune.

 

Sølje 2: Interessenter

Konference 3 - "Detailhandel".  Hvordan fastholder vi et godt byliv i midtbyerne, når forbrugsmønstrene ændrer sig fra de fysiske butikker til nethandel? Afholdt i november 2015 i Silkeborg Kommune.

Konference 4 - "Midlertidighed". Hvordan spiller midlertidighed sammen med myndighedsgodkendelser og de politiske ønsker? Hvordan kan man bruge midlertidige greb strategisk i den videre planlægning? Afholdes 3. marts 2016 i Aarhus Kommune.

 

Søjle 3: Skills

Konference 5 - "Lys/lyd". Hvordan kan man arbejde med lys og lyd i byrummet - og hvad kan lys/lyd bidrage med i forhold til den strategiske byudvikling? Afholdet i september 2016 i Randers Kommune.

Konference 6 - "Liv uden mennesker". Hvordan laver man et godt byrum, som fungerer uden mange mennesker - med fokus på proportioner, detaljeringsgrad og de æstetiske og kunstneriske kvaliteter. Afholdes 27. april 2017 i Viborg Kommune.

Konference 7 - "Afsluttende konference". En afsluttende opsamling på Urban Lab-projektet - hvad tager vi med videre fremadrettet i kultur- og byplanlægning? Afholdes 21. og 22. september 2017 i Horsens Kommune.

 

De otte deltagende kommuner vil parallelt med afviklingen af konferencer behandle de udvalgte temaer i en række lokale kunstneriske nedslag og interventioner.

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Urban Lab

Tone Lassen - Styregruppen i Urban Lab
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens

Tlf.: 51562439

tone.lassen@randers.dk